Vi købte i maj 2006 en kleiner han hos Kennel Hedeskov ved Johannes Mørch. Det blev siden til rigtig mange gode træninger, endnu fl ere gode råd og også meget andet med Johannes. Hunden kom til at hedde Cilas og han landede i vores familie med 2 børn – nu 8 og 10 år og dengang en ældre KLM tæve.
Cilas er min anden hund, og med den første havde jeg forsøgt mig lidt på prøver, men hver gang uden held. Jeg købte derfor Cilas til jagt – og lovede på ingen måde nogen noget, mht. træning og prøver, men var da det første år nogle gange til hvalpetræning hos DMK i Horsens, et par gange ude ved Johannes og til blandet træning i den lokale jagtforening.
Lidt for sjov, men selvfølgelig også med lille håb, tilmeldte jeg mig en lokal prøve i
Grenå i UK og en enkelt anerkendt UK. Det gik bedst ved den lokale – men det lykkes også at opnå en 2. Præmie på den anerkendte i foråret 2008. Det og en god jagtsæson gav mig en eller anden naiv tro på, at Cilas godt kunne slå til på efterårsprøverne – godt nok nu i ÅK, hvilket jo godt kunne bekymre mig lidt, for så skulle lydighed jo være helt på plads og søg, fart og stil være i orden.
Jeg var rigtig heldig at fl ere bl.a. Johannes og Mogens Nielsen ville bruge tid på
at træne med mig – og især Mogens havde adgang til rigtig gode terræner. Det har helt klart betydet noget for Cilas og ikke mindst mig at kunne træne med erfarne og lærevil lige hundeførere. Gennem træningerne gik Cilas sig op, han var faktisk rimelig lydig og havde, måske med baggrund i jagten, pæn succes med at fi nde og behandle fuglene. Succesen i træning gav os mod på at tilmelde
os forårsprøverne.
Vi startede forårssæsonen på en lokal prøve i Grenå og vi deltog i 3 anerkendte ÅK i foråret.. Cilas gik faktisk rigtig godt og var lydig, så vi endte med en lokal 1. Præmie – og et 0, en 2. og en 1. Præmie… Det gav jo for alvor blod på tanden,
faktisk også ved Johannes, som sagde – ”så skal du jo have schweiss på ham også…” Det resulterede igen i nogle træninger ved Johannes – og god kaffe og kage ved Conni. Cilas fi k undervejs gået sine spor fi nt, men han måtte korrigeres lidt til at tage det alvorligt nok, måske fordi han havde nemt ved det? Jeg selv blev til gengæld pænt usikker dagen før prøven og ringede til Johannes, der venligt som altid sagde, at han troede nok at vi klarede den – og han i øvrigt syntes min plan om blot at hænge fast i remmen lød fornuftig (vel en pæn måde at sige ”stol på hunden” på).
Jeg var godt nok nervøs undervejs, jeg opdagede det ved, at jeg gennem lange passager i skoven næsten ikke trak vejret (det blive man faktisk pænt forpustet af)… men planen var god nok, for pludselig stod vi ved dyret – og alt var som det skulle være. På vej hjem ringede jeg lidt stolt til Johannes, som først lyttede venligt og så sagde: ”nu er det næste S&A”.
Over sommeren gik jeg så i gang med S&A-træning. Jeg vil være ærlig og sige at
det voldte mig nogle vanskeligheder, ikke at Cilas ikke kunne apportere, men han
havde jo fortrinsvist lært det på jagt, så han var mildt sagt uartig med sine afl everinger. Det var første gang jeg havde egentlige vanskeligheder, så jeg gik forsigtigt, men forholdsvist konsekvent, frem og trænede flere gange med Johannes – og følte lige så stille at jeg ”næsten” fi k styr på det. Cilas og jeg mødte op til S&A i Give. Det gik fi nt med slæb og vand, der fi k vi fuldt hus.
Når jeg så tænker tilbage så slækkede jeg nok lidt på min koncentration ved
duerne. Cilas fi k godt nok dem begge hjem i OK tid – men afl everingen var på jorden – men, puha de 7 points fi k vi – så S&A var hjemme.
I efteråret opnåede Cilas sin anden 1. præmie – så nu er vi pludselig i vinderklasse. Jeg skriver dette med en vis ydmyghed – for jeg ved godt at der udover træning og en fornuftig hund, også skal masse af held til – og også fordi jeg lige nåede at deltage i efterårets vinderklasse i Nørager – og der
begik jeg flotte fl otte førerfejl, skulle jeg hilse at sige…
Jeg har selvfølgelig også trænet med andre undervejs, DMK Horsens m.fl . og overalt har jeg mødt positive, venlige og hjælpsomme hundeførere – dejligt! – og tak for det.
Jeg har derigennem oplevet værdien af, at træne med andre og høste af deres erfaringer. Jeg tænker at det er en super god ide at søge og lytte til andres råd, for derigennem at fi nde sin ”sin egen stil”, som passer til en – og den hund man har.
Cilas og jeg er nu godt i gang med jagtsæsonen – og igen er det dejligt at høste
fordelene at både apportering, mark- og schweisstræningen, og det er virkeligt
dejligt at gå på jagt med en fornuftig trænet jagt- og prøvehund.
Venlig hilsen Flemming Kristensen
